Pestens år

Pestens år, som første gang blev udgivet i 1722, er Daniel Defoes berømte skildring af byldepesten i London i 1665, set gennem øjnene på en sadelmager, der bliver i byen for at beskytte sin forretning. Bogen dannede inspiration for Albert Camus’ roman Pesten og Flemming Flindts ballet Dødens triumf. Den foreligger her på dansk for første gang.

“Fantastisk interessant, et nærmest unikt indblik i en fremmed verden ramt af en uforståelig katastrofe.” – Information

Fra bogen:

”Jeg kunne dvæle længe ved denne frygtelige periodes ulykker og fortsætte med at beskrive de syn, der mødte os hver dag (…) Men når jeg har fortalt om manden, der var spændt fast i sin seng og ikke kunne finde andre måder at lindre sine smerter på end ved at sætte ild til sengen med et lys, der uheldigvis stod inden for hans rækkevidde, og brænde sig ihjel, og om den anden, der ude af sig selv af uudholdelige smerter sang og dansede nøgen i gaderne uden at kunne kende den ene henrykkelse fra den anden, så er der vel ikke så meget mere at sige? Hvad kan man tilføje for at gøre den tids elendighed mere levende for læseren eller give denne en klarere forestilling om en kompleks katastrofe?”

 

Om forfatteren

Daniel Defoe (1660-1731) er i dag mest kendt for bogen Robinson Crusoe, men var en uhyre produktiv skribent, der foruden fiktion skrev fagbøger, pamfletter, essays, avisartikler mv., hvoraf en del havde et klart politisk indhold. Ud over skribentvirksomheden forsøgte Defoe sig i flere omgange som købmand, men opnåede aldrig større succes hermed.

Defoes litterære blomstringstid faldt i de sidste godt ti år af hans liv. I 1719 udkom Robinson Crusoe, og rask herefter fulgte bl.a. Captain Singleton, Colonel Jack, Moll Flanders og Roxana foruden den her foreliggende A Journal of the Plague YearPestens år.

 

Forfatter: Daniel Defoe
Titel: Pestens år
Oversat af: Hans-Jørgen Birkmose
Genre: Roman/historisk beretning
Omfang: 272 sider
ISBN: 978-87- 93279-63-6
Vejl. pris: 299,95