En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser

Da den franske forfatter og nobelprismodtager André Gide ved et tilfælde fik fingre i James Hoggs glemte lille gyserroman fra 1824, indså han straks, at han stod med et overset mesterværk. Hans forord til 1947-udgaven blev startskuddet til en renæssance for bogen, der i dag er en international kultklassiker. En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser er en dobbeltgængerroman, som på overfladen handler om en religiøs fanatiker, der under indflydelse af en mystisk og karismatisk ven beslutter sig for at rense Jorden for de onde, hvilket vil sige alle, der ikke deler hans religiøse overbevisning. På et dybere plan kan romanen med sine forskudte tids- og fortællerperspektiver og metalitterære indslag ses som et slags missing link mellem romantikken og modernismen.

Om forfatteren:

James Hogg (1770-1835), skotsk digter og forfatter. Er i dag mest kendt for sin originale og stilskabende gyserroman En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser, som har inspireret generationer af skotske forfattere som R.L. Stevenson, Muriel Spark, Irvine Welsh og Ian Rankin, men også amerikaneren Edgar Allan Poe og franskmanden André Gide.

Forfatter: James Hogg
Titel: En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser
Oversat af: Hans-Jørgen Birkmose
Genre: roman
ISBN: 978-87- 93279-60- 5
Vejl. pris: 249,95 kr.

Anmeldelser:
”Gysermesterværk kan endelig læses på dansk”
❤❤❤❤❤  – Bo Tao Michaëlis, Politiken

”Skøn, gammel skotsk roman giver indsigt i ’Djævelens blændværk’”
★★★★★★ – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad

“Man kunne ønske sig, at såvel PET og Islamisk Stats proselytter som alle gode kristne, muslimske og agnostiske læsere udsatte sig for skotske James Hoggs genopdagede mesterværk. Blændende underholdning kombineret med en forskrækkelig og nyttig udstilling af fanatismens virkemåde – hvad er der at betænke sig på?”
– Mikkel Bruun Zangenberg, Weekendavisen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *